Derfor obligatorisk tømningsordning Bundfældningstankens funktion er at tilbageholde slam, toiletpapir og andre affaldsstoffer fra det spildevand, der ledes til tanken. Slam, bakterier og større partikler falder til bunden af tanken, og vandet løber ud af tanken enten til vandløb, dræn eller sø. Det er dit ansvar, at tanken fungerer Du er selv ansvarlig for at bundfældningstanken til enhver tid overholder gældende lovkrav og at eventuelle fejl og mangler bliver udbedret. Silkeborg Kommune kan udstede påbud om, at forhold der ikke er i orden, skal udbedres. Observeres fejl eller mangler på tanken, vil dette blive skrevet på tømningsattesten. Dette er ment som en hjælp, så du kan få det bragt i orden inden næste tømning. Inden der foretages større reparationer på tanken, skal kommunen kontaktes, og arbejdet skal altid udføres af en autoriseret kloakmester. Varsling Ca. 14 dage før tømning modtager du et varsel fra tømningsentreprenøren. Det vil fremgå af varslet, hvilken uge, der vil ske tømning i dit område. Hvis du ikke allerede har registreret en mailadresse eller et mobilnummer til varsling, vil du i 2016 modtage både et varslingskort og en sms-varsling via mobilnumre, der ved teleselskaberne er registreret på adressen. Har du tidligere registret en mail eller et mobilnummer til varsling, vil disse automatisk blive brugt. Fremover vil der kun blive varslet via mail og/eller sms – og det er derfor vigtigt, at du sikrer, at vi har registreret de kontaktoplysninger, du ønsker at blive varslet på. Du kan registrere eller rette dine kontaktoplysninger på følgende hjemmeside med din to-delte kode: www.silkeborgforsyning.dk/tank Her kan du også se, hvornår der er planlagt tømning næste gang. Hvis du ikke kender din kode, så kontakt Silkeborg Forsyning (se bagsiden).
Download PDF fil