1. Forord Nærværende ”Retningslinjer for vandinstallationer og krav om individuel afregning” er vedtaget af bestyrelsen for Silkeborg Forsyning den 7. november 2023. Retningslinjer beskriver Silkeborg Forsynings krav til vandinstallationer og betingelserne for at få individuel afregning. For oplysninger om forholdet mellem Silkeborg Vand og kunder, der modtager vand herfra, henvises til ”Fælles Regulativ for almene vandforsyninger i Silkeborg Kommune”. For oplysninger om tekniske detaljer vedrørende vandinstallationer henvises til de til enhver tid gældende normer og standarder. Silkeborg Kommune er eneejer af Silkeborg Forsyning A/S, der er et multiforsyningsselskab med kerneopgaver inden for vandforsyning, rensning af spildevand, fjernvarme, samt genbrug og affald. Silkeborg Forsyning A/S er eneejer af følgende datterselskaber: • Silkeborg Vand A/S • Silkeborg Spildevand A/S • Silkeborg Varme A/S • Silkeborg Genbrug og Affald A/S • Silkeborg Forsyning Erhverv A/S Retningslinjerne er gældende for Silkeborg Vand A/S, som er underlagt Silkeborg Forsyning A/S. I nærværende dokumenter anvendes betegnelsen ”Silkeborg Forsyning” for alle selskaber underlagt Silkeborg Forsyning A/S. Retningslinjer for vandinstallationer og krav til individuel afregning Hoveddokument: Regulativ for håndtering af drikkevand Side 3
Download PDF fil