Der blev set på pumperne, der blev drevet af gas, og der blev råbt leve for vandværket. Så gik man videre til Markedspladsen, hvor brandvæsenet stod parat til en lille opvisning. Brandmændene havde forbundet en slange til brandhane og viste, hvor meget de kunne klare i forhold til fortidens sprøjter. »Lad nu bare Ilden forsøge, hvad den formaar overfor vort Brandvæsen,« skrev en begejstret redaktør triumferende i Silkeborg Dagblad. Her, sommeren 1905, starter Vandforsyningens historie. Silkeborg havde fået sit vandværk, Gudenåværket, som det kom til at hedde. Men det var ikke sket uden modstand, og forhistorien starter fem år tidligere. Den skal også fortælles, for den hører med. »Tilstrækkeligen dybe brønde« Silkeborg 1900. Byen havde 7500 indbyggere, de fleste boede i lave huse, men efterhånden blev der flere huse med to og tre etager. Husene fik vand fra private brønde med en vandpost, og de skulle være gravet efter reglerne i Silkeborgs sundhedsvedtægter: »Alle Brønde maa være steensatte, tilstrækkeligen dybe, til en Dybde af 4 Alen omgivne med et Leerlag af en halv Alen Tykkelse og brolagte i en Alens Omkreds, saa at den ligger høiere end det øvrige Jordsmon. Intet Oplagssted for Renovationsstoffer maa findes i Nærheden af Brøndene«. Kommunale vandsynsmænd skulle kontrollere, at reglerne omkring brøndene blev overholdt. Brøndene var typisk mellem 10 og 20 meter dybe, og en del af dem var åbne. Vandstanden i brøndene steg og sank i takt med vandstanden i Silkeborg Langsø, og i 1859, der var en usædvanlig tør sommer, måtte mange af brøndene i Silkeborg graves dybere, fordi vandet sank. Fra vandposterne måtte vandet slæbes ned i kældre eller ud i udhuse til vask og ind i huse og måske op ad trapper til madlavning og bad. Ved brand var vandforsyning et evigt problem, i hvert fald når det var langt væk fra søen, og midt i 1890’erne var der derfor blevet gravet særlige brandbrønde på Torvet, Markedspladsen og Skoletorvet. Byens første vandbeholder på Frydensbjerg, Århusbakken. Taget i brug sammen med vandværket i 1905. 4
Download PDF fil