Forord Kære læser Silkeborg Forsyning er en hel central del af infrastruktu- ren i Silkeborg Kommune, og forsyningen spiller derfor en stor rolle for alle borgere og virksomheder i kommunen. Det stiller store krav og forventninger til, hvordan vi som virksomhed agerer i forhold til miljø og klima. I Silkeborg Forsyning er vi i gang med at gennemføre stra- tegier og planer, der vil have en meget positiv effekt på vo- res klimaaftryk. Med en årlig afrapportering af vores planer og indsatser er det muligt at følge dette vigtige arbejde. Denne rapport viser, at Silkeborg Forsynings samlede kli- maaftryk i 2022 er på 105.555 ton CO 2 -ækvivalenter. Det er en reduktion på 20% i forhold til 2021, og en reduktion på ca. 23% siden 2018. Silkeborg Forsyning leverer der- ved et flot resultat i dette regnskab, som vil blive bedre i takt med, at vores strategi og ambitiøse tiltag på tværs af forsyningsarter træder i kraft og opnår fuld effekt. Silkeborg Forsyning har en målsætning om at være en moderne virksomhed med en markant miljøprofil, herun - der at bidrage til opfyldelse af samfundets og ejerens kli- mamålsætninger. Vi arbejder konstant på at blive bedre, så vi kan håndte- re Silkeborgs øgede forsyningsbehov på en bæredygtig måde. Vi arbejder løbende med at reducere vores udledning af drivhusgasser med særligt fokus på fjernvarmen, da den står for næsten 95% af vores udledninger. Og vores mål er klart: Grøn og mere klimavenlig fjernvarme senest i 2030. Silkeborg Forsyning har taget en række vigtige skridt for at nå det ambitiøse mål. Der er indtil videre blevet inve- steret over 600 millioner kroner i nye produktionsanlæg, og der vil blive investeret mere for at nå målet om grøn og klimavenlig fjernvarme i 2030. Også inden for spildevandsområdet er der taget vigtige politiske skridt, nemlig den endelige beslutning om for- bedring og udvidelse af renseanlægget på Søholt, som forventes at blive CO 2 -neutralt i 2030. Det gør, at Silke- borg Forsyning nu er i gang med at kortlægge den bedst mulige proces og projekt for at realisere denne beslutning. Silkeborg Forsynings engagement i genbrug og affalds- håndtering har også oplevet forandring. De 10 fraktioner er blevet udrullet med succes, og på trods af en umid- delbar forøgelse af udledninger grundet øgede krav til håndtering, viser scope 3 beregninger, at sortering i sid- ste ende er godt for planeten og hjælper til at reducere udledning af drivhusgasser. I Silkeborg Forsyning arbejder vi på at sikre, at vores kun- der altid har adgang til noget af Danmarks bedste drikke- vand. De kommende år vil vi sammen med kommunen og øvrige interessenter arbejde målrettet på at gennemføre indsatser mod en bæredygtig produktion af drikkevand. På ledningsområdet er vores mission klar: En mere ef- fektiv og bæredygtig drift. Vi moderniserer løbende vores netværk og optimerer vores pumper for at minimere spild og reducere vores klimaaftryk. Med en fremtidig strate- gisk tilgang til planlægning af investeringer og gennemfø- relse af drift og vedligeholdelse vil vi opnå de mål. Til sidst vil jeg gerne sige tak til hver eneste kollega i Sil- keborg Forsyning og hver af vores vigtige samarbejds- partnere. Det er nemlig gennem jeres daglige arbejde og store dedikation, at vi opnår vores klimamål. God læsning. Med venlig hilsen, Jens Frederik Bastrup Direktør, Silkeborg Forsyning Silkeborg Forsyning – Klimaregnskab 2022
Download PDF fil