1. Introduktion Silkeborg Forsyning har et behov for at løfte den strategiske udvikling for at kunne imødegå forventningerne til udviklingen af selskabet fra ejeren. Silkeborg Kommunes ejerstrategi for Silkeborg Forsyning udtrykker store forventninger til ny udvikling gennem samarbejde og samspil med omgivelserne. Bestyrelsen ønsker således en ny retning, og der er ved årsskiftet til 2020 sket et direktørskift, hvis opgave det bl.a. er at sikre, at Silkeborg Forsyning får skabt den ønskede strategiske udvikling. Der blev i første halvår 2020 startet på strategiske analyser af selskabet ud fra rammerne i ejerstrategien samt de muligheder virksomheden har ud fra givne rammer. Gennem et relativt langvarigt forløb i Koncernledergruppen blev fundamentet omkring udvikling af en ny virksomhedsstrategi udarbejdet gennem en række workshops med forskellige strategiske analyseværktøjer. Der blev herigennem skabt et grundlag, der muliggjorde dialog og afklaring af den rammesættende strategiske forventningsafstemning med bestyrelsen. På et strategiseminar i bestyrelsen blev der arbejdet videre med det strategiske oplæg. Fastlæggelse af indhold i en vision og strategiske målsætninger blev grundlagt her samt ambitionsniveauer inden for konkrete emner. Det blev samlet op på et bestyrelsesmøde, og de endelige formuleringer er efter aftale i bestyrelsen blevet færdiggjort i samarbejde mellem formand og direktør. Dette er dermed oplæg til ny virksomhedsstrategi, der vil blive fremlagt til godkendelse november 2020 for bestyrelsen og der- næst kommunikeret til den samlede organisation på et fælles arrangement. Strategien giver en forståelse for vores nye rolle og den værdiskabelse, vi vil lave, ved at forstå og udnytte sammenhænge i omgivelserne gennem konkrete samarbejder med interessenter. Strategien skal ses i en 2-årig horisont. Ejerstrategien sætter rammen om vores strategiske arbejde, og der vil i perioden blive samarbejdet på alle niveauer mellem kommune og forsyning. Konkret er der etableret et fælles projekt ”Styrkelse af samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning”, der vil sikre en god sammenhæng mellem virksomhedsstrategi og intensionerne i ejerstrategien. I den 2-årige periode, virksomhedsstrategien dækker, skal der ske en række grundlæggende forandringer i organisationen. Organisationsudviklingen er en hovedhjørnesten i strategien. Strategiarbejdet realiseres gennem det løbende arbejde med en virksomhedsplan og et ledelsessystem, der skal omsætte indholdet i virksomhedsstrategien til sikker eksekvering og god målrettet implementering. Medio 2022 starter en ny bestyrelsesperiode og en ny strategiperiode. Når vi når til medio 2022 er det målet, at Silkeborg Forsyning har rykket sig et stort skridt i den ønskede strategiske retning. På det tidspunkt skal virksomheden være moden til at kunne imødegå de fremtidige udfordringer, der ventes at komme på flere områder, og her kunne tage en offensiv strategisk rolle i fremtiden. 3
Download PDF fil