7.3. Hæftelse Betaling af opkrævede eller pålignede bidrag på en ejendom påhviler den, der har tinglyst adkomst til ejen- dommen. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, påhviler tilslutningsbidrag ejeren af grunden, hvorimod vandafledningsbidrag påhviler ejeren af bygningen. Opkrævning af vandafledningsbidrag kan efter særlig aftale med Silkeborg Forsyning ske direkte hos lejer eller anden bruger af en ejendom, hvis lejeren afregnes individuelt for vand hos Silkeborg Forsyning og ejendommen opfylder betingelserne for individuel afregning. Ejendommens ejer hæfter for betaling af bi- drag, uanset om der er indgået en aftale om opkrævning direkte hos lejere eller brugere af ejendommen. Se ”Retningslinjer for individuel afregning” på Silkeborg Forsynings hjemmeside. For ejerlejlighedsejendomme pålignes ejerforeningen bidraget som en fælles udgift, jfr. ejerlejlighedsloven. Hvor bidraget ikke vedrører en bestemt fast ejendom, opkræves det hos den, der afleder eller afleverer spil- devand mv. til Silkeborg Forsynings kloakanlæg. 7.4. Moms Silkeborg Forsyning er momsregistreret og alle bidrag pålægges moms efter sædvanlige regler herom. 7.5. Ejerskifte Ejerskifte skal meddeles Silkeborg Forsyning skriftligt senest 10 dage efter ejerskifte. I forbindelse med ejerskifte skal afregningsmålere aflæses, og overdragelsestidspunkt og aflæsning indberettes, hvorefter Silkeborg Forsyning udarbejder en flytteopgørelse. Den oprindelige ejer hæfter for samtlige betalinger til Sil- keborg Forsyning, indtil ejerskiftet er indberettet. Den oprindelige ejer er forpligtet til at sørge for, at den nye ejer overtager samtlige forpligtelser over for Silkeborg Forsyning. Silkeborg Forsyning påtager sig intet ansvar for ejeres manglende flyttemeddelelse og udarbejder udeluk- kende flytteopgørelser i forhold til fristen for indmeldelse af ejerskifte. 8. Klage Forbrugere i forbrugerklagelovens forstand kan indbringe klager vedrørende tvister med Silkeborg Forsyning for: Center for Klageløsning/Forbrugerklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Nævnenes Hus (www.naevneneshus.dk) Denne klageadgang er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Behandling af en klage ved Center for Klageløsning/Forbrugerklagenævnet forudsætter, at sagen er omfat- tet af de sagstyper, der behandles her. Det koster et gebyr at klage til Center for Klageløsning, som ikke tilbagebetales. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Forbruger- klagenævnet opkræver ligeledes et gebyr for behandling af klagen. Dette gebyr tilbagebetales i de fleste tilfælde, hvis klageren får medhold. Betalingsvedtægt for håndtering af regn- og spildevand for Silkeborg Forsyning A/S Side 16
Download PDF fil