Fakta om fjernaflæsning via radiokommunikation Varme- og kølemålere Når måleren på din adresse bliver fjernaflæst, sender den dine forbrugsdata gennem en koncentrator til forsyningsselskabet via radiokommunikation. Hvad er radiokommunikation? Radiokommunikation er en trådløs kommunikationsmetode, som benytter elektromagnetiske bølger (radiobølger). Denne metode dækker frekvensområdet fra omkring 3 kHz til 300 GHz. Kamstrups varme- og kølemålere kommunikerer på en frekvens i området 868-870 MHz (Wireless M-Bus/linkIQ®). Koncentratoren kommunikerer på de samme 4G frekvenser som en mobiltelefon. Facts about remote reading via radio communication HC_DK_06-2022 Måleren er blot endnu et elektrisk apparat Der er mange elektriske apparater, der kommunikerer trådløst via radiobølger og udsender elektromagnetisk stråling. De fleste hjem har indtil flere af den slags apparater i forvejen, og mange af dem er i brug hver dag, f.eks.: • PC og trådløst internet • Mobiltelefoner og tablets • Fjernbetjeninger til biler, babyalarmer, trådløse dørklokker, telefoner og sensorer til alarmer og klimastyring. Elektromagnetisk udstråling findes mange steder Udstråling fra måleren er elektromagnetisk energi, der udbredes fra ethvert aktivt elforbrugende apparat. Det er effektivt at dæmpe niveauet af elektromagnetisk energi ved at øge afstanden til måleren.
Download PDF fil